Dagens emne er butiksfacader. Vi skal i dag derfor se nærmere på både en is-kiosk. grønthandler, blomsterbutik, cafe og konditor. Hele fem inspirationskort med skønne detaljer og finurligheder.
Inspirationskort 19


Første kort vi skal se på er denne fine is-kiosk - som gemmer på en sød fødselsdagshilsen oppe under topstykket af taget.
Kortet er lavet i A6 og udover surprise-pakken, er der brugt isvafler og gadeskilt fra vores Madvogn stempelsæt. Teksterne der gemmer sig under taget er fra Kæmpe stort tillykke, samt Tillykke med din/jeres.
Motiverne er farvelagt med Watercolor brushes, ud fra farvekortet i Watercolor videoen på dag 2.
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med denne kort model, kan du følge Jannis how-to herunder.
HOW-TO

Step 1: Brug den største rektangel. Dekorer med stencil og græsstykker.
Step 2: Stempel topstykke, og mål derefter fra bunden af stemplet og skær til som på foto.
Step 3: Græsset er kun tapet i siderne, så den lille hilsen kan stikkes ned bag græsset.
Step 4: Sæt tape langs sider og bund på butikken, og lav en 'lomme' til den lille hilsen.
Inspirationskort 20


Her har vi en sød lille grønthandler - igen med ekstra stempler fra Madvogn. Teksten inden i kortet er lånt fra stempelsættet med grøntsager.
Kortet er lavet i 10,2 x 10,2 cm og gennem ruden får man et kig ind i grønthandleren. Den lille disk indeni, samt hylden er lavet med topstykket til butikken.
Motiverne er farvelagt med Copic, ud fra farvekortet i Copic videoen på dag 1. Der er dog tilføjet lidt mere orange og rød.
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med denne kort model, kan du følge Jannis how-to herunder.
HOW-TO

Step 1: Stans ruden ud med den medfølgende die.
Step 2: Sæt butikken fast med masking tape midt på baggrunden og udstans ruden igen.
Step 3: Sæt baggrunden fast med masking tape på kortbasen, og udstans ruden igen.
Step 4: Sæt nu alle tre dele sammen, og dekorer indeni kortet med motiver og tekst.
Inspirationskort 21


Butikken passer også helt perfekt på vores pose-die - se bare her hvor fint Anja har pyntet den med den sødeste lille blomsterbutik. Vi er vilde med farverne Anja her har valgt - det er jo en vaskeægte Three Scoops gavepose.
Butikken er farvelagt med Watercolor brushes
Støvetbrun 2+3, Kold grå 1+3+4, Støvet blå 4, Grøn 3, Olivengrøn 1+2, Pink 4, Rosa 3+4.
Inspirationskort 22


Endnu et skønt kort fra Anja, her med en herlig lille konditorbutik, fyldt med fristende kager, og den sødeste lyserøde markise.
Foran butikken har Anja sat et lille græsstykke, samt et fint lysegråt stakit.
Butikken er farvelagt med Watercolor brushes
Støvetbrun 2+3, Kold grå 3+4, Støvet blå 4, Grøn 3, Olivengrøn 2, Pink 4, Fersken 2, Rosa 3+4
Inspirationskort 23

Sidst inspiration for i dag med små søde butikker er denne skønne cafe fra Anja.
Markisen er fint farvelagt i gule toner, som passer til baggrundene med papiret fra pakken. Farver der lader tankerne glide hen imod den kommende forår.
Butikken er farvelagt med Watercolor brushes
Støvetbrun 1+2+3, Gyldenbrun 2, Kold grå 1+2+3+4, Varm grå 2+3+4, Støvet blå 4, Grøn 3, Olivengrøn 2, Pink 3+4, Rosa 3+4, Lilla 2+3, Gul 2+3.
Anja har blandt andet brugt masking teknik, for at få cafemøblerne ind foran butikken - kunne du tænke dig at få guide, samt tips og tricks til den teknik, skal du følge med her på bloggen på fredag.

Det var hvad vi havde af inspiration med Stempel surprise-pakke 25 for i dag her på bloggen. Men husk at følge alle dage her i inspirationsugen, hvor vi viser meget mere inspiration samt tips & tricks. Du kan altid gense inspirationen her på bloggen samt i albummet i vores Gold Club gruppe på Facebook.
Papiret fra pakken kan købes i webshoppen, så længe lager haves. Find papirtilkøbet her. Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Pakken kan dog købes af nye medlemmer som melder sig ind (så længe lager haves). Du finder pakken her.
Ved spørgsmål, send os en mail på kundeservice@threescoops.dk, så vil vi hjælpe dig på vej.

Program

Med denne surprise-pakke prøver vi noget nyt. Vi håber I vil tage godt i mod vores nye tiltag, med et lidt anderledes inspirations- og læringsprogram end vi plejer.
Hver dag i inspirationsugen tager vi fat i et nyt emne, som vi går i dybden med - selvfølgelig med pakkens indhold. I dag var emnet butiksfacader.
Derudover har vi forkælet alle jer medlemmer med flere lives med pakken hele ugen. Her vil vi følge op på dagens emne og dagens blog. Vi håber I vil lege med hver dag hele ugen. Husk at se med i aften når Janni går på kl. 19.30.

Konkurrence
Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, gavemærke eller noget helt tredje ud af Stempel surprise-pakke 25.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tssurprise25 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Facebook:
Del dit bidrag i albummet 'Stempel surprise-pakke 25' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Frist:
Konkurrencen slutter torsdag den 26.03.2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 250 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)