Præsentation af pakken
Her ovenfor kan du se Camilla's præsentation af pakkens indhold. Videoen ligger også på vores YouTube-kanal (Husk endelig at abonnere på vores profil på YouTube, så du får besked, når vi udkommer med nye videoer)
Du kan også som Gold Club medlem, tikke ind i vores Gold Club gruppe på Facebook lige nu, hvor Janni også finder pakken frem og er kreativ med indholdet.

Med pakken har vi gjort det nemt at komme i forårsstemning samt i et godt påskehumør.
Vi stempler ind med den skønneste butiks facade, som er omdrejningspunktet i stempelpakken. Lav f.eks. facaden om til en yndig blomsterbutik eller til en skøn lille cafe. Eller måske du finder på noget helt tredje? Vi glæder os til at se alle de bud vores Gold Club medlemmer kommer med.
Pakken indeholder følgende:
- En stempelpakke med butiks facade, kanin, planter, blomster, påskeæg, cafésæt og flere forskellige stempeltekster som passer i butikkens facade-top eller på butikkens vindue.
- Flere forskellige dies: en tag-die med blondekant, hvorpå der kan stemples mange af de små illustrationer fra pakken. Tekstdies med ordlyden 'god påske'. Og sidst men ikke mindst en lille rektangel-die, som kan benyttes sammen med pakkens tag-die, eller den kan stanse ruden ud i butiksfacaden.
- 8 smukke designark med tryk på begge sidder

Farvelægning med Copic
Se med i dagens farvelægningsvideo, hvor Janni guider dig igennem farvelægning af stempelpakken med Copic


Dagens inspiration
Farvelægningen på dagens inspiration er lavet ud fra farvekortet som anvendes i videoen.
Inspirationskort 1


Dagens første inspirationskort er et fint A6 kort. Her er den skønne facade lavet til en blomsterbutik. Butikken har fået en fin grøn markise, og der er stemplet blomster i det store vindue.
Foran butikken er der lagt brosten med 'smagen af peber - mur' designark, udstanset med vores afrundet rektangel die. Til baggrunden på kortet er der brugt det smukke papir med lilla blomster - hvilket passer perfekt til tonerne i farvelægningen.
Inspirationskort 2

Her er de skønne små planter brugt på et mini slimlinekort - og der er kun tilføjet en enkel stempeltekst fra pakken. Det giver kortet et enkelt og roligt udtryk.
Inspirationskort 3


På dagens tredje inspirationskort er facaden brugt til en hyggelig lille café, hvor der er plads til hygge med muffins og varm kaffe i cafémøblerne.
Ruden i caféen er udstanset med det lille die der følger med, og der er sat et stykke acetate ind som rude.
Baggrunden er farvet let med Distress Oxide tumbled glass, og de lyserøde skyer er lavet med stencil skyer og saltwater taffy
Inspirationskort 4

Dagen 4. inspiration er lavet med den søde tag-die, og den lille rektangel die der følger med pakken. For at fremhæve tekst og blomsterbuket er der lavet to små cirkler med stencil cirkler og Distress Oxide tumbled glass,
Som pynt er der brugt et lyserødt enamel hjerte, samt sløjfen fra Påske ophæng 1. Den lille stempeltekst er lånt fra Tulipanbuket stemplet.
Inspirationskort 5

Sidste inspiration for i dag er endnu et sødt lille tag - her med den herlige kanin der nyder en vaffelis. Isen er lånt fra Madvogn stemplet ( i øvrigt et stempel der passer helt perfekt til denne surprise-pakke, og som I vil se i brug igen i løbet af ugen)
Baggrunden på dette tag er lavet med stencil små hjerter og scattered straw.

Det var hvad vi havde af inspiration med Stempel surprise-pakke 25 for i dag her på bloggen. Men husk at følge med hver dag i inspirationsugen, hvor vi viser meget mere inspiration samt tips&tricks. Du kan altid gense inspirationen her på bloggen samt i albummet i vores Gold Club gruppe på Facebook.
Papiret kan fra i dag kl. 9:30 købes i webshoppen. Vi har et begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Pakken kan dog købes af nye medlemmer som melder sig ind (Så længe lager haves).

Program

Med denne surprise-pakke prøver vi noget nyt. Vi håber I vil tage godt i mod vores nye tiltag, med et lidt anderledes inspirations- og lærings program end vi plejer.
Hver dag i inspirationsugen tager vi fat i et nyt emne, som vi går i dybden med - selvfølgelig med pakkens indhold. I dag var emnet Copic.
Derudover har vi forkælet alle jer medlemmer med flere lives med pakken hele ugen. Her vil vi følge op på dagens emne og dagens blog. Vi håber I vil lege med hver dag hele ugen.

Konkurrence
Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Stempel surprise-pakke 25.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tssurprise25 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Facebook:
Del dit bidrag i albummet 'Stempel surprise-pakke 25' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Frist:
Konkurrencen slutter torsdag den 26.03.2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 250 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)