DIES SURPRISE-PAKKE 8 // FLASKEN ER FYLDT MED ...

Vi tager i dag hul på emnet 'Flasken er fyldt med...' et emne vi har set meget frem til - og et emne der er så stort at vi har valgt at dele det over to dage. Vi har så mange fine produkter i webshoppen som passer virkelig fint sammen med temaet 'Flaskepost', og vi glæder os til at vise hvad designteamet har fundet på.

Husk også der er live igen i aften i Guldklubben på Facebook kl. 19:30. Her vil Janni lege videre med Dies surprise-pakke 8 og dagens emne.

I dag er der en herlig sommerstemning og et væld af orange og blå nuancer på inspirationskortene. Lad og se hvad pigerne har fundet på.....


Dagens inspiration

 

Inspirationskort 14

 

 

Dagens første kort er fra Anja, og det er fyldt med maritim sommerstemning!

Kortet er lavet som et front-step kort, og er sammensat af en rund kortbase lavet med den største blonde cirkel-die, samt et foldet stykke, udstanset med en største blonde slimline-die.  

Den runde kortbase er fyldt med skønne udstansninger med sol-die, skyer,samt innder-blonde cirkel. Det er også her den fine flaskepost er placeret - og den er fyldt med pailletter fra pakken, samt det fine lille skib.

På det foldet slimline stykke i fronten, er der pyntet med den søde måge, hav udstansninger, samt fisk og tang fra pakken.

 

Inspirationskort 15

 

Dagens andet kort er lavet i firkantet format, og bringer en sød lille hilsen med en lille ælling.

Til baggrunden er der brugt både blonde firkant, stor firkant blonde-die, samt inner-blonde. Anja har brugt mini alfabet til den ekstra tekst med nyhed. Flaskeposten er her pyntet med and og ælling, og små bobler beklædt med gennemsigtige enamel dots.

 

Inspirationskort 16

 

Et skønt maritimt fødselsdagskort til en god ven.

Kortet er her pyntet med flaskeposten med det søde lille skib, omringet af en tillykke cirkel. Deruover er det brugt ven-die, samt enamel dots i orange og blå. Til de mange hvide highligts er det brugt hvid Copic Acrea.

 

Inspirationskort 17

 

Dagens sidste kort emmer af sommer og søde appelsiner.

Selve kortet er lavet med den mindste A5 die, samt en tilpasset slimline blonde baggrund. Flaskeposten er forvandlet til en flaske fyldt med appelsinsaft, lavet af smagen af appelsin pailletter og pailletter fra pakken som is. Sugerøret er et pap sugerør fra gemmerne.
Appelsinen er lavet af citron-die og teksten på flasken er lavet med Du er sød som, og mini alfabet-dies. Den fede tekst i toppen af kortet er sammensat af veninde-die og hurra for dig.

 

Det var hvad vi havde af inspiration med Dies surprise-pakke 8 for i dag her på bloggen. Men husk at følge med hver dag i inspirationsugen, hvor vi viser meget mere inspiration samt tips&tricks. Du kan altid gense inspirationen her på bloggen samt i albummet i vores Gold Club gruppe på Facebook.

Papiret kan købes i enkeltark i webshoppen, og findes i vores tilkøbs kategori her. Der kan være begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. Pakkens dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Pakken kan dog købes her, af nye medlemmer som melder sig ind (så længe lager haves). 

 

Program


Vi byder igen på en hel uge med masser af inspiration og læring med denne surprise-pakke - både her på bloggen, samt i lives.

Hver dag i inspirationsugen tager vi fat i et nyt emne, som vi går i dybden med - selvfølgelig med pakkens indhold. I dag er dagens emne 'Flasken er fyldt med.....'

Derudover har vi forkælet alle jer medlemmer med flere lives med pakken hele ugen. Her vil vi følge op på dagens emne og dagens blog. Vi håber I vil lege med hver dag hele ugen. 

 

Konkurrence

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)


SÅDAN DELTAGER DU:

Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Dies surprise-pakke 8. 
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).

Du kan deltage så mange gange du vil.

Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tssurprise8 #threescoopsdk. 
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.

Facebook:  
Del dit bidrag i albummet 'Dies surprise-pakke 8' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.

Frist:

Konkurrencen slutter torsdag den 02.08.2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 250 kr. 


Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)