Med denne surprise-pakke kommer det til at klinge med flasker. Nogle flasker vil være tomme, andre vil indeholde breve eller brusende hav. Og som I ved, har vi til tider svært ved at begrænse os med ideerne, så mon ikke vi fylder flaskerne med meget andet også;) En ting er dog sikkert! Alt vil flaske sig med denne pakke.
Husk du som medlem nu kl. 9:00 kan tikke ind i vores lukkede Gold Club Facebook gruppe, hvor Janni denne søndag er live og finder pakken frem og er kreativ med indholdet - sammen med jer medlemmer.

Pakken indeholder følgende:
- En die pakke med en flot flaske i flere lag, med en stor prop. Dertil kommer et lille havtema med fisk og tang, en papirrulle med sløjfe, samt tekst-die med 'Flaskepost'.
- En fin pailletblanding med små fisk, samt blå og gennemsigtige pailletter. En herlig blanding, lige til at fylde i flaskeposten.
- 9 assorterede designark med med hav og strand illustrationer, samt ark med striber, gradient og splash i friske farver.
Vi glæder os til at se alle de fine sager vores Gold Club medlemmer laver med indholdet af denne skønne pakke. Men lad os nu se nærmere på vores inspiration samt tips & tricks for i dag.

Tips til udstansning af die pakken
Se med i dagens video, hvor Janni kommer med tips til udstansning med pakkens dies.

Dagens inspiration
Inspirationskort 1


Dagens første kort er lavet i slimline format, med den herlige flaskepost.
I toppen af kortet er der brugt en stor taleboble die, så det ligner teksten kommer fra flaskeposten. Den stemplede tekst er fra Havets bund stempelpakken - i øvrigt en tekst der er brugt rigtig meget med denne pakke.
Inspirationskort 2


Et fint og enkelt kort i A6 format.
Det fine sandstrand papir fra pakken, gør det nemt at lave enkle kort - her er der kun pyntet med flaskeposten og en enkel bakke udstansning. Den stemplede tekst er fra Kæmpe stort tillykke stempelpakken. Det lille tag på båndet er fra Gaver - startpakken.
Inspirationskort 3


Selvfølgelig måtte der også lidt pasteller på banen. Her er der brugt den mindste A5 baggrunds dies. Baggrunden er udstanset i hvid karton, og farvet let med Distress Oxide - tumbled glass. Til udstansning af sandet og strand i flasken er der brugt bakke dies.
Som ekstra pynt er der brugt enamel dots, samt muslingeskal, søstjerne og konkylie.
Inspirationskort 4


Kortet her er lavet i A6 og har fået en flaske i vellum - en fin måde at skabe effekten af matteret glas på.
Der er udstanset med den store flaske i baggrunden, og satte vellum ind - og pyntet med tang og fisk inde bagved. Den fine tekst er fra Fiskerudstyr stempelpakken.
Inspirationskort 5


Endnu en vellum flaske ide - her er der brugt den lysegrønne vellum og det er sat ovenpå det fine papir. Nederst på papiret er der skåret en lille lomme, så bunden af flasken kunne komme under bølgerne. De fine små skyer er fra Sky baggrunds die, og teksten er fra Liv i sus og brus stempelpakken.
Inspirationskort 6


Med sidste kort for i dag, viser at flasken kan bruges til andet end en flaskepost. Her er den blevet til en fed flaske fyldt med brændevin!
Til label på flasken er der brugt papirrullen fra pakken, og brugt mini alfabet dies til teksten. De stemplede tekster er fra Snaps stempelpakken.

Det var hvad vi havde af inspiration med Dies surprise-pakke 8 for i dag her på bloggen. Men husk at følge med hver dag i inspirationsugen, hvor vi viser meget mere inspiration samt tips&tricks. Du kan altid gense inspirationen her på bloggen samt i albummet i vores Gold Club gruppe på Facebook.
Papiret kan fra i dag kl. 9:30 købes i enkeltark i webshoppen, og findes i vores tilkøbs kategori her. Der kan være begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves.
Pakkens dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Pakken kan dog købes her, af nye medlemmer som melder sig ind (så længe lager haves).

Program

Vi byder igen på en hel uge med masser af inspiration og læring med denne surprise-pakke - både her på bloggen, samt i lives.
Hver dag i inspirationsugen tager vi fat i et nyt emne, som vi går i dybden med - selvfølgelig med pakkens indhold. I dag starter vi ud med præsentationen og fokus på produkterne i pakken.
Derudover har vi forkælet alle jer medlemmer med flere lives med pakken hele ugen. Her vil vi følge op på dagens emne og dagens blog. Vi håber I vil lege med hver dag hele ugen.

Konkurrence
Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 250 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Dies surprise-pakke 8.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Instagram:
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tssurprise8 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Facebook:
Del dit bidrag i albummet 'Dies surprise-pakke 8' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Frist:
Konkurrencen slutter torsdag den 02.08.2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 250 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)