
Jeg har i dag to kort med til jer med adventspakke nummer 2. Lad os se nærmere på dem.
INSPIRATION 9 med stempel adventspakke 2


På mit første kort har jeg farvelagt sneglen med Copic med ”no-line” teknikken. Det vil sige at jeg stemplede sneglen med fadeout no line coloring sværten fra 'ink on 3'. Et godt tip er at sværte øjne og mund med sort sværte, så jeg slap for at skulle tegne dem op, når sneglen var farvelagt – så synes jeg nemlig det godt kan være lidt svært at se stempelstregerne.
Jeg har tilføjet lidt græsstrå i bunden og blå himmel i toppen. Og så en masse med hvid gel pen på sneglehuset. Dernæst stansede jeg det ud med den store takkede frimærke ramme. Jeg lavede derefter en takket ramme i hvid karton, så billedet blev indrammet. Som baggrund har jeg brugt det fine blomsterpapir fra pakken. ”Frimærket” med sneglen har jeg sat på med 3 mm skumtape, så det står ud fra baggrunden og får lidt ekstra dimension og så er der selvfølgelig kommet et banner på med ”Beklager sneglefarten”
INSPIRATION 10 med stempel adventspakke 2

Mit andet kort har jeg formet som en kuvert og sværtet alle siderne let med lyserød sværte. Igen har jeg farvelagt sneglen med Copic, men inden jeg gjorde det, tegnede jeg mønster på sneglehuset med en Copic Multiliner - (Vigtig tip med multiliner og ikke en tilfældig sort pæn, så Copic tusserne ikke får den sorte streg til at løbe). Det endte med at blive et ret vildt sneglehus. Jeg har brugt de samme farver til det lille frimærke, så farverne fra sneglehuset går igen. Frimærket er derudover blevet ”stemplet” med de 3 bølgestreger.
Det var det fra mig i dag – jeg håber I er blevet inspireret
-
Vi håber I blev inspireret af Vibes kort med stempel pakken. Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen.
I morgen torsdag skal vi se nærmere på Anjas inspiration med pakkens indhold.
PROGRAM FOR STEMPEL ADVENSTPAKKE 2:
Søndag: nye videoer i medlemsuniverset + Inspiration fra Janni på bloggen
Mandag: Inspiration fra Merete på bloggen
Tirsdage: Inspiration fra Tanja på Bloggen + FB LIVE KL: 19.30
Onsdag: Inspiration fra Vibe på bloggen
Torsdag: Inspiration fra Anja på bloggen
Fredag: Inspiration med mix fra tidligere pakker på bloggen
Lørdag: Inspiration med mix af stempelpakken og die pakken på bloggen

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Adventspakke 1.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tsadvent25 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Del dit bidrag i albummet 'advent 2025' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Konkurrencen slutter torsdag den 29. januar 2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 300 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)
