
Adventspakke 4 er nu afsløret, og dermed også den sidste pakke i denne omgang. I dag vil jeg vise 2 projekter som jeg har lavet med pakken.
INSPIRATION 5 med stempel adventspakke 4


Mit første projekt er et shaker card fyldt med de festlige pailletter fra pakken. Udover pailletterne, så har jeg også brugt design papir og stempler fra pakken. Stemplerne er farvelagt med Copic i orange og grønne nuancer, så det matcher papir og pailletter. I midten af kortet har jeg placeret teksten, blomst til dig, som er stanset ud i designpapir og hvid vellum. Jeg har brugt rektangel dies med og uden blonde, samt afrundet rektangel dies til at lave hullet i kortet.
INSPIRATION 6 med stempel adventspakke 4


Mit andet projekt er et enkelt slimline card. Jeg har brugt slimline card dies med og uden blonde til kortet. Jeg har farvelagt den skønne Hawaii blomst og de smukke kolibrier med Copic i toner, som passer til papiret. Den ene kolibrien har jeg spejlet, inden jeg har farvelagt og placeret den på kortet. På midten af kortet har jeg valgt at bruge teksten, tak fordi du er min veninde. Jeg har placeret små grønne pailletter rundtomkring på kortet.

Det var alt hvad jeg ville vise i dag. Vi ses senere på ugen. Tak fordi i ville se med.
Skønherlige julehilsner hilsner
MERETE
-
Vi håber I blev inspireret af Meretes kort med stempel-pakken. Husk at følge med alle ugens dage, hvor vi viser masser af inspiration her på bloggen.
I morgen tirsdag skal vi se nærmere på Tanjas inspiration med pakkens indhold.
PROGRAM FOR STEMPEL ADVENSTPAKKE 4:
Søndag: nye videoer i medlemsuniverset + Inspiration fra Janni på bloggen
Mandag: Inspiration fra Merete på bloggen
Tirsdage: Inspiration fra Tanja på bloggen + FB LIVE KL: 19.30
Onsdag: Inspiration fra Vibe på bloggen
Torsdag: Inspiration fra Anja på bloggen
Fredag: Inspiration med mix fra tidligere pakker på bloggen
Lørdag: Inspiration med mix af stempelpakken og die pakken på bloggen

Du kan deltage i konkurrencen om et gavekort på 300 kr.
(Husk du først kan deltage med pakkerne, efter de er afsløret)
SÅDAN DELTAGER DU:
Lav et kort, layout, gavemærke eller noget helt fjerde ud af Adventspakke 4.
Fotografer dit kreative bidrag og del det på Facebook eller Instagram. Du får et lod i konkurrencen for hvert bidrag du deler med os. Du kan deltage med det samme bidrag på både Instagram og Facebook (så får du 2 lodder).
Du kan deltage så mange gange du vil.
Del dit billede på Instagram og benyt disse hashtags: #tsadvent25 #threescoopsdk.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan se dit bidrag, hvis din profil er hemmelig.
Din profil skal derfor være åben under konkurrencen.
Del dit bidrag i albummet 'advent 2025' i den lukkende Facebook gruppe for guldmedlemmer. Dit foto skal ligges direkte i albummet og IKKE i kommentarsporet.
Konkurrencen slutter torsdag den 29. januar 2026 - kl. 23.59.
Herefter vil vi trække en vinder af et gavekort til Three Scoops på 300 kr.
Efter konkurrencen må der selvfølgelig stadig gerne lægges inspiration i albummet ;)
