MEDLEMSBETINGELSER

 

1. Generelt

Three Scoops Gold Club er et betalings abonnement, der udbydes af Three Scoops Design APS, Evetoftevej 110E, 3370 Melby Danmark, CVR 41496274. Ved at acceptere disse betingelser og vilkår for Three Scoops, indgår du en juridisk bindende aftale med Three Scoops. Det er kun muligt at tilmelde sig Three Scoops Gold Club via vores website www.threescoops.dk.

Ved tilmelding til Three Scoops Gold Club tilmelder du dig samtidig Three Scoops nyhedsbreve, og du giver samtykke til, at Three Scoops må sende dig markedsføring. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevene, uden det har betydning for dit medlemskab af Three Scoops Gold Club.

Du skal være fyldt 16 år for at tilmelde dig Three Scoops Gold Club. Du skal have adresse i Danmark for at kunne være medlem.

Ved køb af medlemskabet får du med det samme en automatisk bekræftelse pr. mail, samt link til FB-gruppe og andet nødvendig information. Får du ingen mails bedes du først tjekke dit SPAM-filter inden du kontakter Three Scoops.

 

2. Betaling

Medlemskab af Three Scoops Gold Club koster 125,00 kr. inklusiv moms hver måned (200 kr. om måneden for PLUS+ abonnement). Den første betaling sker ved registrering på www.threescoops.dk. Betalingen gælder for indeværende måned. Herefter sker betaling automatisk hver den 1. i måneden. Uanset om du tilmelder den den 1. i måneden eller midt i måneden vil betalingen stadig være 125 kr./200kr. for den indeværende måneden. Du er tilmeldt for måneden, men kan ikke gøre krav på evt. rabatter med tilbagevirkende kraft. 

Dit medlemskab af Three Scoops Gold Club løber minimum 6 måneder, og herefter fornyes det automatisk hver måned, indtil du opsiger det (se nærmere omkring opsigelse under punkt 4). Ved tilmelding til Three Scoops Gold Club accepterer du at blive tilmeldt automatisk betaling med betalingskort. Ved registrering til automatisk betaling med betalingskort accepterer du opkrævning af 125,00 kr. inkl. moms hver måned ved Cold Club Stempel klubben og Gold Club Die klubben. Ved PLUS+ klubben betales 200 kr. om måneden. Bemærk, at nogle banker kan kræve særskilt godkendelse af dit betalingskort til automatisk betaling, inden du kan tilmeldes medlemsordningen.

Vi benytter Recharge og Nets som betalingssystem og udbyder ved køb af medlemskabet. Det er muligt at betale med følgende kort: Dankort, Visa Visa Electron, Maestro og Mastercard.

Skal du have opdateret dine betalings oplysninger, skal du logge ind på din profil via hjemmesiden, og foretage ændringen. Du skal derfor ikke sende dine nye kort oplysninger til os.

Ved manglende betaling vil du modtage meddelelse herom fra Three Scoops. Ved manglende betaling sendes der IKKE klub-pakker og der kan ikke gøres brug af medlemsfordele før betalingen er gennemført.  

 

3. Medlemsfordele

Som medlem af Three Scoops Gold Club får du følgende fordele: 

Medlemsrabat på køb
Du får 10% rabat på køb af varer fortaget på www.threescoops.dk, på messer hvor vi selv deltager som forhandler eller i vores showroom. Rabatten kan kun anvendes til køb af varer til fuld pris og kan dermed ikke kombineres med andre rabatter (medmindre andet er oplyst). Rabatten gælder derudover ikke ved køb af gavekort eller fragt.

For at gøre brug af rabatten online skal du logge ind på din profil i Three Scoops webshop. Hvis du ikke allerede har en bruger opretter vi dig samtidig med at du køber medlemskabet. Dit brugernavn er din mailadresse oplyst ved tilmelding, password laver du selv, det kender vi ikke. 
Det er vigtigt, at du er logget ind fra begyndelsen af dit køb, så du kan se dine medlemspriser, når du handler dine varer (der er en streg over den oprindelige pris og derefter står din guldmedlemspris). Du skal ikke vente med at logge ind til du først står i webshoppens ”kurv”. Vi kan desværre ikke manuelt påføre medlemsrabat på eksisterende gennemførte ordrer. 

Dine medlemsfordele gælder kun for dig som er registreret i medlemskabet. Rabatten kan ikke benyttes hos andre virksomheder, som forhandler Three Scoops produkter. Du kan ikke benytte din rabat med tilbagevirkende kraft. 

Ved mistanke om misbrug af Three Scoops Gold Club medlemskabet, eksempelvis ved at det benyttes af andre personer end abonnenten, forbeholder Three Scoops sig retten til at ophæve dit Three Scoops Gold Club medlemskab uden yderligere varsel.

 

Surprise-pakker og adventskalender
Som medlem får du automatisk tilsendt Three Scoops surprise-pakker, der svarer til den klubtype du har valgt. Alle pakker er inkluderet i din månedlige medlemspris (inkl. fragt på pakkerne). Hver pakke har en værdi af 250 kr. + 45 kr. i fragt. 

Som medlem får du automatisk også Three Scoops adventskalender tilsendt i november. Adventskalenderen er inkluderet i din medlemspris (inkl. fragt af pakken). Adventskalenderen har en værdi af 699 kr. + 45 kr. i fragt.

Der er mulighed for samsending af yderligere varer ved ovenstående forsendelser. Dette informerer vi om, optil afsendelse.
 
Jubilæumsgave
Som medlem af Three Scoops Gold Club får du hvert år tildelt en jubilæumsgave i den måned du har årsdag af Three Scoops Gold Club. Jubilæumsgaven tilsendes med efterfølgende surprise-pakke eller adventskalender. Du skal have været medlem af Three Scoops Gold Club i ét sammenhængende år for at få denne gave. Fordelen er personlig og gælder kun for den person, hvis navn medlemskabet er registreret i. Gaven er ekskl. fragt og sendes med din næste surprise-pakke/adventskalender. Gaven kan variere, så alle får ikke nødvendigvis det samme. 

 

FB-Gruppe
Som medlem for du adgang til en lukket Facebookgruppe kun for medlemmer. Det er i denne gruppe der deles relevant Guld-info og fordele til medlemmerne. Man er ikke tvunget til at være en del af Facebook-gruppen, men det kan have sine fordele i forhold til specielle informationer.

Gruppen er en samtalegruppe, hvor alle kan slå opslag op. Der kan deles erfaringer og inspiration samt stille ”krea-spørgsmål” til hinanden. Det er altså ikke kun Three Scoops, som administrator af gruppen, der kan lave opslag, det kan alle. Det er ikke en gruppe, hvor der stilles spørgsmål til ordre, reklamation mm. Disse henvendelser foregår pr. mail.

Alle er ansvarlige for den gode stemning, og derfor opfordres der til, at vi hver især bidrager med god energi og godt humør i gruppen. Three Scoops forbeholder sig rettet til at slette profiler i gruppen, hvis der gentagne gange er stødende og upassende henvendelser til andre medlemmer i gruppen.

 

4. Opsigelse

Medlemskabet af Three Scoops Gold Club er uopsigeligt de første 6 måneder, men kan herefter opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned. Har du på tidspunktet for opsigelsen betalt for en periode, der ligger efter opsigelsesvarslet, fortsætter dit medlemskab og du bevarer dine medlemsfordele indtil betalingsperioden er udløbet.

Du kan opsige dit Three Scoops Gold Club medlemskab ved at skrive en mail til kundeservice@threescoops.dk. Du vil efter din opsigelse modtage en bekræftelse pr. mail. Bekræftelsen er ikke automatisk genereret og derfor kan der gå et par dage inden du modtager bekræftelsen. 

Ved opsigelse kan man først blive medlem igen efter 8 måneder (efter endt opsigelse). Man kan ikke pause sit medlemskab. 

Ved opsigelse vil du blive fjernet fra Three Scoops Facebook gruppe for medlemmer samt andre medlemsfordele hos Three Scoops. 

Hvis du er tilmeldt Three Scoops nyhedsbrev, vil du fortsat modtage nyhedsbreve, indtil du aktivt afmelder dig. Såfremt du ønsker at afmelde dig Three Scoops nyhedsbreve, kan du gøre dette ved at følge vejledningen i betingelser og vilkår for Three Scoops nyhedsbreve. Der vil i øvrigt i alle nyhedsbreve fra Three Scoops være et link til afmeldelse af nyhedsbrevet.

 

5. Fortrydelsesret

Du har ret til at fortryde købet af dit Three Scoops Gold Club medlemskab i 14 dage fra tidspunktet for aftalens indgåelse, dvs. fra den dato hvor du tilmelder dig Three Scoops Gold Club. Falder den sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten på en helligdag, lørdag, søndag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udløber fristen den følgende hverdag. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet. Opsiger du dit medlemskab af Three Scoops Gold Club indenfor de første 14 dage og har du i denne periode modtaget en surprise-pakke eller adventskalender forpligter abonnenten sig at sende denne eller disse pakker uåbnet retur for egen regning indenfor 14 dage.

Ved din tilmelding giver du udtrykkeligt samtykke til og anerkender, at din fortrydelsesret bortfalder, når du foretager dit første medlemskøb, hvor din medlemsrabat er benyttet, hvorefter det ikke er muligt at fortryde dit køb af Three Scoops Gold Club medlemskabet. Du kan dog til enhver tid opsige dit Three Scoops Gold Club medlemskab, som beskrevet ovenfor under punkt 4.

For at gøre fortrydelsesretten gældende skal du meddele Three Scoops din beslutning om at fortryde købet i en utvetydig erklæring inden udløbet af din 14-dages fortrydelsesfrist, og inden du foretager dit første medlemskøb med rabatkode. Send din erklæring til kundeservice@threescoops.dk.

 

6. Klagemuligheder

Du har mulighed for at henvende dig til Center for Klageløsning hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og herefter til Forbrugerklagenævnet, hvis du ønsker at klage.

Vær opmærksom på at visse betingelser skal være opfyldt, før Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet kan behandle din klage. Du kan læse mere på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside www.forbrug.dk.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens adresse: Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby.

 

7. Ændring af indhold, vilkår og priser

Three Scoops forbeholder sig retten til med 30 dages varsel at ændre på indholdet af Three Scoops Gold Club, herunder tilføje, fjerne eller ændre eksisterende fordele, samt til at ændre betingelser og vilkår for Three Scoops Gold Club og til helt at stoppe Three Scoops Gold Club. Ændringer i indholdet og betingelser og vilkår for Three Scoops Gold Club vil blive varslet via e-mail, og er der tale om væsentlige ændringer kan aftalen opsiges med 14 dages varsel med virkning fra ændringen træder i kraft.

Derudover forbeholder Three Scoops sig retten til at ændre priser. Prisreguleringer vil altid blive varslet via e-mail og vil først træde i kraft fra den efterfølgende betalingsperiode i dit medlemskab. Dit Three Scoops Gold Club medlemskab kan således opsiges i henhold til de almindelige opsigelsesregler, uden at du bliver påvirket af prisændringen.

 

8. Registrering og behandling af personoplysninger

Three Scoops er dataansvarlig for personoplysninger, som indsamles og bruges i forbindelse med administration af dit Three Scoops Gold Club medlemskab. 
Når du tilmelder dig Three Scoops Gold Club, registrerer vi de oplysninger, du afgiver i forbindelse med din tilmelding, og oplysninger afgivet af dig på et senere tidspunkt i forbindelse med opdatering af din profil.

Vi opbevarer en digital kopi af købskvitteringer på dine medlemskøb, for at du kan benytte dig af de fordele, som er inkluderet i dit Three Scoops Gold Club medlemskab.

Endvidere registrerer vi oplysninger om, hvornår og i hvor du handler, samt hvilke varer du køber. Disse oplysninger anvendes til statistiske og analytiske formål, herunder bl.a. til at indhente mere viden om vores kunder, samt til markedsføringsmæssige formål, som bl.a. omfatter målretning og forbedring af den markedsføring, vi sender dig, hvis du er tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du kan læse om behandlingen af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af vores nyhedsbreve i betingelser og vilkår for Three Scoops nyhedsbreve, som du accepterer i forbindelse med tilmelding til Three Scoops Gold Club.

Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og udover som angivet ovenfor, deler Three Scoops ikke dine oplysninger med andre virksomheder og tredjeparter uden din tilladelse, medmindre dette kræves i henhold til lovgivningen, eller det er nødvendigt for at levere en service eller ydelse, som du har købt eller bedt om.
Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, når du tilmelder dig Three Scoops Gold Club.

 

9. Dine rettigheder

Du har ret til at få adgang til de personoplysninger, vi behandler om dig. Derudover kan du protestere mod indsamling og yderligere behandling af dine personoplysninger. Du har endvidere ret til at anmode om, at en eventuel behandling begrænses, at dine personoplysninger om nødvendigt bliver rettet, eller i visse tilfælde at de bliver slettet.

I visse tilfælde kan du også anmode om, at vi giver dig et overblik over de personoplysninger, du har afgivet til os, i et struktureret, sædvanligt anvendt og maskinlæsbart format, og anmode os om at sende sådanne oplysninger til en anden dataansvarlig.

Hvis du ønsker at udøve nogen af dine rettigheder, kan du indgive en anmodning ved at kontakte Three Scoops på mail@threescoops.dk
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til den lokale tilsynsmyndighed.