Skøjtemusen på is

Nadja spreder den skønneste julestemning på bloggen i dag, med et lækkert pop-up boks kort.

Så hvis der står krea-tid i din kalender i dag, er dette blogindlæg måske et du vil kaste dig ud i at lave i dag - for resultatet bliver virkelig lækkert.

Lad os give scenen videre til Nadja

 

Inspiration fra Nadja Kaagh - @stampsareforever

 

Der findes enkle kort, og så findes der de kort hvor vi går all in på kreativitet og pynter det i vildskab. I dag skal vi have et af de kort der tager et par timer at lave, men resultatet er al tiden værd.

 

 

 

Da jeg inde i kortet gerne vil have en slags pop-up boks, starter jeg med at lave en kortbase der foldes i toppen, i stedet for i siden. Samtidig skærer jeg et stykke designark ud med den største blonde slimcard die, i et stykke mønsterpapir der passer i det tema jeg har valgt. Denne er i mint, da jeg tænker at kortet hovedsageligt skal være i farverne mint, pink og guld.

 

Mit slimline stykke skal foldes tre steder, derfor laver jeg en foldelinie ved 4,5 cm, 10,4 cm og 14,9 cm. Sådan at jeg kan folde det både på midten og på midten af de to "flapper" der bliver når den er foldet.

 

Med den tredje største oval dies skærer jeg et hul midt i stykket. Det er denne cirkel der skal danne en lille skygge boks inde i selve kortet.

 

Man bestemmer helt selv hvor langt fra midten man ønsker at lime sin boks ind. Jeg har valgt at lime den fast, således at kortet faktisk kan åbnes helt op og ligge fladt på bordet.

 

Når boksen er limet ind i kortbasen, så skal den se ud som på billedet. 

 

På forsiden har jeg valgt at kortet skal være meget enkelt. Så jeg har kun farvelagt tre små tilbehørs ting, og limet dem på den store fine Hurra for dig die. Jeg har skåret Hurra for dig i tre lag og limet sammen, sådan at den får lidt højde og stabilitet. Bag mint papiret skåret i rektangel, som er den modsatte side end den jeg har brugt inde i kortet, har jeg lavet en blonde rektangel i guld.

 

Inde i kortet har jeg på denne version valgt at skære endnu en slimline blonde. Denne har jeg skåret i lyseblå watercolor mønsterpapir, lavet den fold på midten og limet min "boks" derpå, sådan at man igennem ovalen kan se en blå og hvid baggrund der minder om et snelandskab. Inde i ovalen har jeg pyntet med et juletræ i pink, som jeg har delt i to så det syner at der er to træer samt lidt slikpynt fra årets jule stempler.

 

Uden på ovalen har jeg brugt den lille skøjteprinsesse og et par lygtepæle, sammen med et lille pink juletræ og noget mere slikpynt. Jeg synes at det så en smule tomt ud på hver side af "boksen" så jeg skar et hjerte med hjerte blonde dies, og delte det i to, og limede en halvdel på hver side.

Til min Copic farvelægning har jeg brugt: w4, w3, w2 + w2, w1, w0 + e30, e000 + rv14, rv13, rv21 + bg13, bg31, g00 + c5, c4, c3 + Y35, r21

 

Bag på kortet har jeg gjort plads til tekst, hvis man har brug for at skrive mere end der kan stå inde i kortet, og også her har jeg tilføjet til slikpynt.

 

Jeg sender heldigvis ikke alt for mange julekort afsted, så jeg har god tid til at give mig i kast med at lave større skønne projekter som dette, og håber at det varmer hos modtageren i en kold tid.

Hav en fantastisk dag.

Smil fra Nadja

 

Det var alt vi havde til jer fra Nadja i dag, og sikke da et fantastisk kort!

Rigtig god weekend, og glædelig 9. december.

Husk endelig at kigge ind her på bloggen igen i morgen, hvor Vibe har et smukt kort klar til os.