Magisk Halloween

I dag inviterer Nadja os med en tur ind i hendes Magiske Halloween verden, og her vil hun vise os et super lækkert skyggeboks kort. Kortet er tryllet frem med en god blanding af stempler og dies fra vores MAGI, og HALLOWEEN temaer.

Lad magien folde sig ud ......

 

Inspiration fra Nadja Kaagh - @stampsareforever

 

Et absolut yndlingsprojekt her i efteråret, hvor vi endelig kan gå ind i scrapværelset uden dårlig samvittighed, mens regn og blæst dominerer ude, er dette skønne “skygge-boks-kort”

Denne skitse udsprang af et ønske om at kunne bruge så mange som muligt at de nye Magi og Halloween stempler, på et kort som muligt. 

Fra magi temaet har jeg brugt Magi & Venner, Magi & Lærdom, samt Magi & Troldom.

 

 

Jeg har valgt at bruge de kvadratiske kortbaser fra shoppen, og jeg har tilpasset min skitse til disse. Laver man sin egen base, f.eks. af det lækre sorte perlemors karton, så kan man ændre i højden og bredden på midten af skitse, men bibehold de tre x en cm, i højre og venstre side.

 

Fold papiret ved de stiplede streger, ala en mussetrappe, således at skygge boksen kan foldes helt fladt når kortet skal i en kuvert, og selv “popper op” når modtagen tager kortet op. Vent med at lime skygge boksen på kortet til efter baggrunden man skal kunne se bag cirklen er limet fast på kortbasen. Jeg anbefaler kun at lime den fast i den ene side til en start, da det så er meget nemmere at sætte de farvelagte motiver og flagermus fra pailletter ind. Lim den anden side fast, når alt inde i cirklen sidder som det skal.

 

Jeg har brugt smagen af lakrids watercolor mønsterpapir til baggrunden inde bag skygge boksen, og på selve skyggeboksen har jeg brugt smagen af blomme watercolor. På begge har jeg benyttet mig af at sværte det lidt, så det sorte er sværtet med distress oxide twisted citron, og det blommefarvede er sværtet med distress oxide Black soot.

 

 

På den sorte baggrund har jeg også valgt at heatembosse den magiske tåge fra stempelsættet “tryllestave” - Jeg har brugt Glow in the Dark, altså selvlysende embossingpulver, sådan at baggrunden inde i cirklen lyser op, når lyset slukkes.

 

 

Inde i kortet har jeg sværtet et stykke hvid karton med distress oxide Tea Dye, og ordene Happy Halloween har jeg skåret i både grøn og lilla, samt lavet hvide highlights med en hvid Gelly Roll. Jeg har benyttet mig af at dekorere kortet indvendigt, fordi jeg løb tør for plads på ydersiden, og fordi jeg godt kan lide når kortet også overrasker indvendigt. En ekstra bonus er, at jeg nu ikke behøver skrive en hel roman til modtageren, for det er der ikke plads til, haha.

 

 

Jeg har farvelagt alle de mange lækre motiver med Copic, og jeg skal prøve at opremse dem så godt jeg kan herunder:

 

 

 
Spøgelseshus: E77, E74, E71 + W5, W4, W2 + G99, G94, G82 + E79, E39, E15 + YG03, Yg01, YG21, YG000
Skyer: YG01, YG21, YG000 
Lys: E40 + YR16, Y06 
Børn: E11, E21, E50 + C8, C7, C6, C5, C4, C3, C1 + R39, R37, R35 + YR16, Y38
Rødt hår: E19, E08, YR18, Y38
Sort hår: C8, C6, C4
Brunt hår: E79, E39, E15, E11
Tudse: YG99, YG97, YG95 + R22, R20
Rotte: W5, W4, W2
Hat: E79, E39, E15, E11
Fjer: E42, E40 + C1
Pergament: E42, E40

 

Kortet folder fladt i kuverten, og laver man basen af det sorte perlemors karton, så er den så god stabil, at den stadig popper flinkt op når modtager åbner kortet flere dage senere.

Jeg håber at I kan lide kortet her, selv elsker jeg det så højt, at jeg endte med at lave tre mere stort set magen til, for at sende dem til mine små fætre og kusiner, så de også kan få lidt hyggelig-uhygge i postkassen dette efterår. 

 

God fornøjelse, og god hyggelig-uhyggelig torsdag :)

 

Smil fra Nadja