Den stolte konfirmand

Denne torsdags blogoplæg kommer fra Nadja, som har lavet et fedt konfirmand scrapbooking layout som hun vil vise os.
Inspiration fra Nadja Kaagh - @stampsareforever
 

 

Her har jeg givet den gas i pangfarverne, lækre designark kan ofte stå for sig selv, og baggrunden passede perfekt til dette skønne billede af den kommende konfirmand. 

 

Jeg har brugt Stjerne dies, cirkel dies, Three Scoops Gold Club 2. års jubilæumsgave som jo er det skønne spinkle alfabet. Alle stjerner er lavet af rester af lækkert papir, og da jeg ofte ender med at have de store enamel dots tilbage, fordi jeg bruger langt flere små til kort, så var jeg gavmild med at bruge af de store blå, gule og orange enamel dots på dette layout. 

 

Teksten er lavet med alfabet dies, limet på blåt karton og klipper ud rundt om bogstaverne. Jeg har stemplet den orange "Det skal fejres" med stemplet "tillykke med dig/jeres" og skrevet i hånden på det grønne papir. Jeg er ikke fan af min egen håndskrift, men jeg synes der ligger meget kærlighed i en håndskrevet test, og derfor skriver jeg som regel altid et eller andet i hånden, på mine layouts. 

 

Alle stjerner, cirkler og selve billedet har jeg hævet op på den sorte foamntape, sådan at baggrunden ikke "sluger" motiverne. Baggrunden er ret vild, og ofte kan lidt fysisk afstand mellem baggrund og pynt give den smule ro man har brug for. 

 

Jeg håber at I alle får en fantastisk torsdag.

 Smil fra Nadja 

 

Her finder du en samlet materialeliste over de produkter Nadja har brugt på kortet.