Adventspakke 4 - Afsløringen

Så kom dagen endelig, dagen hvor vi kan åbne 4. adventspakke i Three Scoops adventskalender 2022 - en pakke vi alle er hovedkulds forelsket i, og vi håber det samme sker for jer.

Vi viser indholdet af pakken her, men du kan også følge med live kl. 10, på vores Facebookside, hvor Janni afslører indholdet for jer.

 

Lad os afsløre indholdet af adventspakke 4, trommehvirvel tak:

Pakken i dag er fyldt med glade farver og figurer - den indeholder et stort stempelsæt fyldt med de sødeste små smilende figurer, en svamp, hjerte, stjerne og blomst. Derudover er der på stemplet en pil, lyn, diamanter og 2 fede tekster der siger Du gør mig glad, samt Elsker dig. 

I pakken findes yderligere en regnbue die, samt en lille sky, assorterede A5 designark i mint, lyserød, blå og gul, og en pose pailletter i samme farver, med små skyer, stjerner og pailletter.

Stemplerne er illustreret i samarbejde med Nadja Kaagh

 

I dag præsenterer vi også Anjas super skønne kort lavet med pakken, så lad os se på herlighederne:

 

Inspiration fra Anja B

 

 

Inspiration 1 

Du gør mig glad - og ja det bliver man da også når man ser på Anjas første kort.

Kortet er fyldt med de skønne designark fra pakken, sammen med hvid karton, flere af dem er skåret ud med rektangel dies, blonde rektangel dies og sky dies.

Oppe bag skyerne sidder den lille stjerne og smiler og den, regnbuen, samt pilen er farvelagt i ZIG farverne 042, 050, 055, 201, 302.

 

Inspiration 2

Elsker dig, står der på Anjas andet kort, og her er forsiden bygget om ved brug af firkant dies, og vi får samtidigt et lille kig ind i kortet. Anja har pyntet firkanterne med skyer, pailletter og den fine regnbue fra pakken.

 

Til farvelægningen af regnbue og den søde svamp, er der brugt ZIG farverne 036, 045, 050, 055, 201

 

Som skrevet gav forsiden et kig ind i kortet, og når kortet åbnes helt sidder den lille svamp tilbage på det lyserøde designark.

 

Inspiration 3

Bare fordi siger teksten på dagens 3 kort, og den lille fine die er fra vores julekalender låge 4 - og den er så fin på kortet her.

Anja har lavet en lækker stor blomster shaker midt på kortet, med vores blonde cirkel dies, og cirkel dies - fyldt med de lækre pailletter fra pakken. Omkring shakerruden har Anja sat efterårsblade, og små halve blomster, stemplet på designarkene. I hver af blomsterne er der sat en lille halvcirkel, skåret med den mindste cirkel dies, og det giver lige blomsterne et ekstra løft.

 

Inspiration 4

Anjas 4. kort er simpelthen så lækkert, og fyldt med mange fede detaljer, hele vejen igennem.

 

Rundt om kortet har Anja lavet fint bånd med en stor sløjfe på fronten.

Kortet er lavet i slimline format, hvor forsiden er delt op i 3 lige store firkanter, og de er så sødt pyntet med motiver fra pakken, sammen med diecuttede skyer og regnbue.

 

Firkanterne i fronten er skåret med firkant die nr. indefra - og inden de er beklædt, er firkanterne i siderne foldet skråt - og papirerne er skåret ligeledes. Firkanten i midten er foldet lige over, og inden de er beklædt er papirerne der skåret over på samme led. 

 

Når firkanterne foldes op, kommer der detaljerne inden i kortet til syne - her har Anja sat det lille hjerte, diamanterne, samt teksten du gør mig glad. Baggrunden er skåret med slimline sky dies, og har fået en lille skygge skåret i hvid karton.

Igen har Anja farvelagt med ZIG 042, 050, 055, 201 og 302.

 

Inspiration 5

Diamant bryllupskort er da så fine at lave med pakken her, der er jo et par diamanter i stemplet.

På midten af kortet har Anja sat en blonde cirkel, omkring hjertet der er udskåret inde i cirkel - og derpå har hun sat de smukke diamanter. Diamanterne er farvelagt med ZIG 036, 042, 045, 050 og 055.

I stedet for ordet diamant, har Anja her brugt prik streg tal og alfabet til at skrive 60år, sammen med en lille bryllups die

 

Inspiration 6

6. og sidste kort for i dag er det søde spinnerkort, hvor Anja har brugt stjerne stemplet fra pakken, sammen med vores stjerne dies. Stjernerne er stemplet på akvarel og farvelagt med ZIG 050, 055, og de toner står rigtig godt sammen med de gule farver fra designarkene.

Ud over diecuttede skyer, er kortet også pyntet med tillykke teksten fra tekst på linje sættet.

 

Glædelig 4. søndag i advent.

 

Vi håber Anjas kort har givet jer en masse inspiration, og lyst til at være kreativ med den skønne adventspakke.

Husk at se med kl. 10.00 når Janni går live med indholdet af 4. advent. Her vil hun også vise jer lidt ekstra detaljer fra Anjas fede kort.

Pakkens stempler og dies er speciallavet til denne pakke og kommer ikke i produktion til løssalg. Papiret, og pailletter kan fra i dag kl. 10.00 købes i shoppen. Vi har et begrænset antal, så de er i salg så længe lager haves. 

I morgen fylder vi bloggen med adventsinspiration fra Nadja, så husk at kigge forbi.

 

Husk endelig at deltage i konkurrencen på Facebook/Instagram (læs hvordan på seddel i pakken). 

Følg også med alle andre dage hvor vi viser inspiration her på bloggen, og du kan altid gense inspirationen vi har gemt her, samt i albummet i vores Guld Club Facebook gruppe