Anja Baunsgaard

Anja B
Three Scoops fantasifulde kortmager eminent til designpapirer.

Designteam rolle: Inspirationskreatør

 

-

 

Lad mig præsentere Anja

Anja har været med helt fra Three Scoops spæde start. Jeg har ALTID været imponeret over hvad Anja kunne kreativt og derfor var jeg ikke i tvivl om, at hun skulle med på Three Scoops vognen.

Anja er eminent til designpapirer. Det har hun altid været. Hun mestrer at mikse mange papirer sammen og få dem kombineret med de stempler hun vil bruge. Vi minder meget om hinanden i den måde vi arbejder på, når vi laver kort. Og ligesom mig, er hun ikke til snask og splat der griser ved bordet. Her foretrækker hun i stedet at det er lavet i forvejen. Det er derfor grunden til, at vi har designarket SPLAT som en del af vores designark kollektion.

                      

 

Hvad I måske ikke vidste er, at jeg har kendt Anja i 18 år. Jeg mødte hende første gang, da jeg skulle til min aller første jobsamtale. Det var en jobsamtale som kontorelev i det der dengang hed SU-styrelsen. Jeg fik elevpladsen og Anja blev min elevansvarlige. Efter min elevplads blev jeg ansat på samme kontor som Anja, hvilket betyder at vi har siddet side om side i nogle år. Faktisk er det Anja der introducerede mig til scrap-verdenen. For da jeg kom hjem fra en 3 måneders rejse rundt i Syd America, forslog Anja at jeg lavede en scrap-bog med alle mine rejsebilleder. Den scrap-bog blev selvfølgelig lavet. 

 

Mit yngling kort fra Anja lige nu er Anjas ørkenkort med to skønne ba’lamaer. Jeg elsker det kort. Især hendes ide til brug af de mange pastel-enameldots som sten. Jeg elsker hendes kombination af farver, designark, stempler og dies.

 

 

Jeg har stillet Anja et par spørgsmål så I kan lære hende bedre at kende:

 

📌 Vil du beskrive dig selv?

Jeg hedder Anja, er rundet version 5.0 sidste år og er gift på 27. år med Michael. Sammen har vi Mikkel på 29 år og Mathilde på 23 år - og så melder vores 2. barnebarn sin ankomst til juni. I januar 2020 købte vi vores første hus, så med fuldtidsjob, hus og have er der altid nok at se til.

 

📌 Hvor længe har du været kreativ?

Det var min mor (PIABAU) der startede med at scrappe tilbage i 2006. Hun havde læst en artikel i lokalavisen, at der åbnede en scrapbutik som hed Dreampapers. Så det blev starten på en hobby, som jeg nyder at have med min mor og derfor er de forskellige messer også et frirum, hvor vi altid får en tur ud af det med overnatning ... også selvom der nogle gange ikke er længere end at vi kunne overnatte hjemme. Derfor er jeg sjældent at finde på Three Scoops stand ved messerne, men hvis du har lyst til at sige hej og kigge forbi hvad jeg sidder og laver med Three Scoops produkter, så er jeg som regel at finde blandt de siddende scrappere.

 

📌 Hvad er din yndlings farve?

Det må være turkisblå

 

📌 Hvilket Three Scoops stempel er din yndlings lige nu?

Liljen. Det er en smuk blomst, som kan bruges til forskellige anledninger. 

 

📌 Hvilke 3 krearedskaber kan du ikke undvære?

Stamping Buddy stempelplatform, Stamp shammy renseklud og min elektriske Gemini.

 

📌 Hvad er din mest brugte farvekombination?

Det er svært at svare på, men hvis jeg skal nævne 3 farver som er løbet tør adskillige gange, så er det R20, G21 og Y11 og det er jo en ret fed kombination

 

📌Hvad er dine tre ynglings kugler is?

En god vanillie, tropcal sorbet og hindbær sorbet