Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte mig.
Udfyld kontaktformularen og jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt. 

 

Jeg har kontor i Kødbyen, København.

Three Scoops Design Studio
v. Camilla Severinsen
Pile Alle 55A
2000 Frederiksberg

CVR: 37058661

mail: mail@camillaseverinsen.dk
Tlf: 22 17 16 04


 

 

 

Navn *
Navn

55a Pile Alle
Frederiksberg, , 2000
Denmark

Blog

 

 

21. DECEMBER: MÅNEKORT

Camilla Severinsen

Jeg er helt tosset med Three Scoops gradient designpapir som går fra lys til mørk, specielt elsker jeg den mørkeblå, som uden de store anstrengelser kan omdannes til en smuk himmel. I dag vil jeg vise hvordan man kan lave en effektfuld måne og nattehimmel med distress oxide og en hvid posca tusch.

STEP 1: Inden jeg går i gang har jeg fundet mine materialer frem, og jeg har standset en oval ud af et hvid stykke papir, denne skal jeg bruge som stencil til min måne.

STEP 2: Jeg vælger at standse min baggrund ud inden jeg begynder mit arbejde med den. Til dette kort har jeg valgt den største af Three Scoops rektangel dies.

STEP 3: Derefter tap’er jeg mit papir fast på min Glass Media Mat, som er ideel at arbejde på når man bruger diverse typer sværte. Min oval stencil sætter jeg således at den går ud over begge tophjørner på min baggrund. Jeg har valgt at bruge Spiced marmelade og squeezed lemonade og starter med et tykt lag orange.

Herefter giver jeg minen et tykt lag gul oven i, og blender det sammen så den er lysest mod kanten af månen. Det gør ikke noget at det ikke er blendet jævnt, det ses ikke på det endelige resultat.

Nu skal jeg bruge en pensel og vand. En god kraftig pensel er god, da der skal kunne falde et par store dråber fra den. De er disse dråber der skal blive til månens krater.

Jeg drypper gavmildt vand på månen, jeg forsøger at styre dråberne en smule, men resultatet er altid forskelligt fra gang til gang. Kommer der for meget vand på får det en tur mere.

Herefter dupper jeg vandet af med et stykke køkkenrulle. Og ser mine første fine kratere.

Nu vælger jeg at bruge den resterende gule farve på mit blending tool, jeg tager altså ikke mere sværte på svampen, men bruger den der er tilbage fra før, og lægger et tyndt lag gul over månen og de krater jeg netop har lavet.

jeg splatter lidt vand på igen og dupper med køkkenrulle når det har ligget 10-15 sekunder.

Min måne er nu færdig, og jeg vil tilføje stjerner til nattehimmelen med en tynd hvid posca tusch. Det hør jeg ved at sætte spidsen lodret ned mod papiret ganske forsigtigt ned til ca den nederste tredjedel af papiret. Her vil jeg gerne skabe illusionen om at stjernerne ikke kan ses på grund af lyset fra jorden.

Smukt ser det ud!

Jeg har på forhånd farvelagt nogle grantræer fra dette års julestempler. De er alle tre farvelagt på akvarelpapir med zig tusser. Jeg har udelukkende brugt nr 043 til grenene og 061 til stammen. Der hvor træet er lyst har jeg tilføjet vand til spidsen af min tusch og der hvor træet er mørkest har jeg farvet oven på den semi-tørre grundfarve en til to gange mere.

Jeg vælger at heat embosse min tekst direkte oven på månen med Ranger gold heat embossing.

Og efter jeg har samlet mit kort beslutter jeg mig for at tegne en lille silhouet af julemandens kane op mod månen. Den er ikke noget særligt men giver kortet endnu mere julestemning, selv om jeg egentlig var fint tilfreds med mit første resultat.

God decemberdag til jer!
Nadja

Her kan i se to andre kort, hvor Nadja har brugt samme teknik.

Produkter og værktøjer Nadja har brugt:
(tryk på billedet og du lander direkte i webshoppen på produktet)