Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte mig.
Udfyld kontaktformularen og jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt. 

 

Jeg har kontor i Kødbyen, København.

Three Scoops Design Studio
v. Camilla Severinsen
Pile Alle 55A
2000 Frederiksberg

CVR: 37058661

mail: mail@camillaseverinsen.dk
Tlf: 22 17 16 04


 

 

 

Navn *
Navn

55a Pile Alle
Frederiksberg, , 2000
Denmark

Blog

 

 

Forårsfornemmelser vol. 1

Camilla Severinsen

Så kom vi endelig til ugen jeg har glædet mig længe til. Jeg har været så spændt på at i skulle modtage jeres forårs-surprise-pakker. Jeg håber i bliver glad for indholdet. 

Jeg har forsøgt at få lidt forårsstemning ind i pakken med lyse og grønlige nuancer samt blomster der spirer. Samtidig er sommeren på vej og derfor har jeg yderligere tilføjet sommer-søde bær og bier, så vi allerede nu kan forberede os til sommerkort. 

Pakkens indhold: Unik stempelpakke, stencil, mønsterpapir, palietter, wobbles, kortbase+kuvert

Som nævnt i jeres pakke, kommer der fire blogindlæg med inspiration. 

Blogindlæg vol. 1 - Forår i luften: Lørdag den 14/4-2018
Blogindlæg vol. 2 - Søde bær: Søndag den 15/4-2018
Blogindlæg vol. 3 - BZZZZZZZ: Mandag den 16/4-2018
Blogindlæg vol. 4 - Camillas forårshilsner: Tirsdag den 17/4-2018

Forår i luften

Lad os begynde med det første blogindlæg med lækker inspiration fra Anja. Anja har som altid mange ideér hun gerne vi vise. Det er så skønt. Jeg får altid et kæmpe smil på mine læber, når hun træder ind af min dør, for jeg ved, at hun har en skotøjsæske fyldt med eksempler klar til mig. Denne gang var det dog Anjas mor Pia der måtte aflevere skotøjsæsken, da Anja skulle på to ugers velfortjent ferie. Anja havde lukket æsken med gaffatape, så Pia ikke kunne smugkigge ned i kassen. Pia har nemlig selv købt forårspakken ;)

Tekster markeret med FED er direkte link til produkter som er brugt. 

Nr. 1

Nr. 2

Kort nr. 1
Enkelt kort lavet på en 10x10 kortbase. Anja har udstanset en blode-firkant på det orangeternede papir med die XXL 70 fra Crealies. Herefter er der udstanset et hul som er med indadgående blondekant. Den orangeternede baggrund er sat fast med 3D-puder. Urtepotter og vandkande er stemplet på Neenah-papir og efterfølgende farvelagt med Chameleon-tusser og klippet ud. Vandkande er sat fast med en mini wobbles, så den kan vibrere (i har fået 3 wobbles med i pakken - de kan også findes her i webshoppen). Pailletter er sat fast med lim.

Kort nr. 2
Enkelt kort lavet på en 10x10 kortbase. Anja har udstanset en firkant med die fra Nellie Snellen “Straight Dotted Square”. Den er udstanset på Neenah-papir, så urtepotter og stilke kan stemples direkte på. Toppen af den store blomst er stemplet på seperat Neenah-papir, klippet ud og efterfølgende limet fast.  Der er farvelagt med Chameleon-tusser.


Nr. 3

Kort nr. 3
Jeg er tosset med dette kort. Den diagonale beskæring skaber virkelig nysgerrighed. Man kan nærmest ikke vente med at åbne kortet.

Her er der brugt en 13,5x13,5 kortbase. På fronten er der skåret diagonalt fra hjørne til hjørne. Herpå er der klisteret en cirkel som er udstanset med Nellie Snellens die “Doily-2”. Krukke er stemplet på mønstret papir og klippet ud. Bemærk at der er kommet "glas" på krukken. Dette er lavet med husblas. Her har Anja simpelthen klippet en krukke i samme størrelse i husblas, som efterfølgende er limet fast ovenpå papirkrukken. Krukken er limet sammen i kanterne med en lim der klarer gennemsigtigt op. Bien og grønne blade er farvelagt med Chameleon-tusser og klippet ud. Bien sidder selvfølgelig imellem de to lag af krukken, så husblasen ligger øverst. Der er pyntet med pailletter.

Når kortet åbnes, er det ligeså smukt inden i. Papirets farver passer virkelig godt til dette kort. Solstrålerne er lavet med denne sol-stencil fra Three Scoops. Skyer og bakker er udstanset med die CED1495 fra Creative Expressions. Rammen er er udstanset med et hul af die fra Nellie Snellen “Straight Dotted Square”.


Kort nr. 4
Dette fine kort kan se svært ud at lave. Men fortvivl ikke. Det er ret enkelt. 
Her er der brugt en 13,5x13,5 kortbase. Forsiden af basen har fået en foldning på midten - se detaljerne på billerne. Med foldningen kan kortet rejses op. Pailletterne i bunden gør, at kortet står op og ikke glider. 
På foldningen (forsiden af kortbasen) er der skåret en orange firkantet som baggrund. Den er skåret så den passer i størrelsen og tapet fast på kun den ene side af foldningen. På den orange baggrund er der udstanset et ovalt hul med Nellie Snellens die “Straight Dotted Oval”. Der er pyntet med udstanset skyer og stakit. Den ene sky regner med pailetter ;) Blade er stemplet på grønt papir og klippet ud. Blomster er stemplet på prikket papir og klippet ud. Kande er stemplet på Neenah-papir og farvelagt med Chameleon-tusser. Den grønternede bund inde i kortbasen, er udstanset med die XXL 70 fra Crealies.


Kort nr. 5
Her er der lavet en gave-tag. Toppen af denne tag er lavet med denne Tag Punch, som gør det let at lave hurtige gavemærker. Et enkelt tryk og toppen er udstanset. Der er lavet en hvid udstansning i den største størrelse 2,5' bred og en grøn udstansning i mellemstørrelsen 2' bred. Urtepotte og tekst er stemplet direkte på den grønne tag. Kanden er stemplet seperat, klippet ud og klisteret fast. Bemærk at vi her har genbrugt den grønne indpakning som jeres surprise-pakke var pakket ind i. 

Det var den sidste inspiration for i dag. Jeg vender tilbage de næste par dage med meget mere inspiration. 

Psssst!!!! husk nu at læse den tekst jeg har vedlagt i jeres pakke. Der er en konkurrence, hvor du kan vinde et gavekort til shoppen. 

Camilla